Hudpleje – Hvor gammel skal man være?

Øvrige
Hudpleje – Hvor gammel skal man være?
Marjolein Leenarts
Marjolein Leenarts, Dermatolog

Marjoleins video på Instagram gjorde, at hun blev omtalt i flere forskellige medier, når emnet faldt på endeløse hudplejerutiner hos teenagere. I denne blogpost går vi mere i dybden med præcis hvad man må og ikke må bruge i ansigtet, når man er teenager.

Er hudpleje skadeligt for teenagere?

Først og fremmest: Børn og teenagere har absolut ikke brug for en hudplejerutine på i otte, ni eller ti trin. Ikke alene koster det unødvendigt mange penge, det kan også skade huden mere, end det gavner. For eksempel kan det faktisk forårsage bumser, og produkter med skrappe ingredienser kan beskadige hudbarrieren. Derfor er det vigtigt at vide, hvad man påfører.

Du skal vide, hvad du smører i ansigtet

Teenagers hud er meget mere følsom end voksnes. Sørg derfor for, at hudplejerutinen holdes simpel. Vælg milde produkter uden unødvendige tilsætningsstoffer. Brug for eksempel en 2-i-1 Facewash, som ikke bare renser, men også plejer, som ingrediensen glycerin blandt andre gør. Har du tør hud? Så sørg for at bruge en neutral dagcreme, og glem ikke solbeskyttelse. Mere har en allerede sund hud faktisk ikke brug for. Less is more.

Fra hvilken alder kan man bruge hudpleje?

I bund og grund kan hudplejeprodukter bruges fra alle aldre. Vores baby- og børneserie er i hvert fald velegnet til de helt små. Hvis vi skulle nævne en alder for en ordentlig hudplejerutine? Det er ikke lige til, men vi kan i hvert fald sige, at vores produkter er sikre for en 9-årig, som får en bums i ny og næ. Dr. Leenarts har sin egen hudplejeserie, som dog på nuværende tidspunkt kun er tilgængelig i Tyskland, Belgien og Holland.

Hvilken hudpleje er god til teenagere?

Vigtigst af alt er at være opmærksom på ingredienserne. Vælg produkter, der er så milde som muligt uden skrappe tilsætningsstoffer. Mindre er mere. Solbeskyttelse er særligt vigtigt. Tilføj altid SPF til din rutine.


Ofte stillede spørgsmål om teenagere og hudpleje

Er salicylsyre velegnet til teenagere?

Først og fremmest: Børn har en sart hud, der er meget mere følsom end voksnes. Hold det enkelt. En mild ansigtsvask og en nærende dagcreme er nok til at give en sund hud. Og solbeskyttelse, selvfølgelig. Har dit barn bumser? Så kan det være et produkt med salicylsyre du skal have fat i – det skal dog være et mildt et af slagsen, og brugen skal opbygges gradvist. På det danske marked kan man desværre ikke købe vores egen salicylsyre 2% gel endnu, men kun i Tyskland, Belgien og Holland

Hvor gammel skal man være for at få hudpleje?

I princippet kan Dr. Leenarts hudplejeprodukter bruges fra alle aldre. En sund teenagehud har ikke brug for meget, og man bør derfor ikke give sig i kast med for mange produkter med for mange unødvendige tilsætningsstoffer.

Kan man få bumser af en dagcreme?

Forekomsten af bumser forårsaget af kosmetik er ikke bevist. Det afhænger af en persons hudtype og den dosis (ingredienser), der bruges i en creme. Dosis er ofte for lav til at forårsage bumser.