Soleksem eller allergi over for solcreme?

Solen og huden
Soleksem eller allergi over for solcreme?
Marjolein Leenarts
Marjolein Leenarts, Dermatolog

Rødme, knopper, hævelser og kløende eller brændende hud. Det er ikke lige, hvad man havde håbet på efter en dag i solen. Er det soleksem, allergi over for solcreme eller måske varmeudslæt? Lad mig forklare.

Allergi over for solcreme

Smør dig ind i en god solcreme med minimum faktor 30. Det er noget, jeg anbefaler alle mennesker at gøre på solrige dage, fordi solbeskyttelse er afgørende for at forhindre solskoldning og aldring af huden. Det er selvfølgelig irriterende, hvis du har mistanke om, at du er allergisk over for solcreme. For ja, huden kan desværre godt slå ud på grund af solcreme.

Parfume, UV-filtre og konserveringsmidler

Visse ingredienser i solcremer kan give dig knopper og kløe, hvis du er allergisk over for dem. Den største synder i forhold til allergiske reaktioner på kosmetik er uden tvivl parfume. Derfor skal du helst vælge en solcreme uden duftstoffer. Men du kan selvfølgelig også være allergisk over for et af UV-filtrene eller konserveringsmidlerne i solcremer. For at gøre det hele endnu mere kompliceret, kan du også pludselig udvikle allergi over for et produkt, som du aldrig før har haft problemer med.

Soleksem

Er du stadig bekymret for, om du er følsom over for sollys i sig selv? Soleksem skyldes ofte, at huden for pludseligt eksponeres for sol. Af denne grund er soleksem også mest almindeligt om foråret, når de første stærke solstråler bryder igennem!

Hvad skal jeg gøre i tilfælde af soleksem?

Fremover bør du altid lade din hud vænne sig langsomt til solen. Derudover skal du kontrollere, at den solcreme, du anvender, foruden at beskytte dig mod UVB-stråling også beskytter dig mod UVA-stråling. UVB-stråling forårsager solskoldning, hvorimod UVA-stråling er skyld i soleksem. Hvis din solcreme beskytter mod UVA-stråling, vil det fremgå af emballagen.

Eller er det alligevel varmeudslæt, jeg/mit barn har fået…?

Varmeudslæt er også ret almindeligt, særligt hos babyer, fordi deres svedkirtler endnu ikke er færdigudviklede. Varmeudslæt skyldes blokering af svedkirtlerne, hvilket forhindrer sveden i at løbe af huden. Dette resulterer i små røde knopper eller blærer, der kan være ret kløende. Klæd dig selv eller dit barn i tøj, som huden kan ånde i (fx hør, bambus, bomuld), og sørg for god ventilation. Nogle gange kan våde kompresser også hjælpe med at fremskynde helingsprocessen.

Anti-allergisk solcreme?

Er du nu på udkig efter en anti-allergisk solcreme? Takket være de nøje udvalgte ingredienser er der en ekstremt lav risiko for en allergisk reaktion på Dr. Leenarts’ solsprays med henholdsvis SPF30 og SPF50. Der er med god grund, at mine solsprays efter udførlige tests blev udvalgt som de bedste solcremer af forbrugerorganisationen her i Holland.