Man ved ikke helt præcis, hvorfor nogle får eksem, mens andre ikke gør. Man ved dog, at hudens naturlige lipidbarriere ikke er lige så godt opbygget hos personer, der lider af eksem. Det betyder med andre ord, at hudbarrieren er beskadiget, og at huden så at sige er “åben”. Som konsekvens kan huden ikke holde ordentligt på fugt, hvilket fører til konsekvent tør hud. Oven i dette er huden mere følsom over for ydre påvirkninger. Immunsystemet overreagerer på disse og forårsager den irriterende hudtilstand.

Som hudlæge ser jeg alle mulige former for eksem i mit arbejde. Der findes nemlig mange typer. For eksempel atopisk eksem, kontakteksem, nummalat eksem (mønteksem), asteatotisk eksem og seboroisk eksem. Jeg forklarer dem nedenfor.

Seboroisk eksem

Seboroisk eksem skyldes formentlig hudens reaktion på en overvækst af en naturligt forekommende gærsvamp. Du kan genkende denne type eksem på skællende hud med flager og ofte rødme. Det opstår normalt i meget typiske områder, såsom mellem øjenbrynene, i ørerne, nær næsen og i hovedbunden.

Kontakteksem

Denne form for eksem opstår, fordi du udvikler allergi over for en bestemt ingrediens i et hudprodukt. Modsat hvad du måske tror, så behøver det ikke nødvendigvis at være et nyt produkt, du udvikler allergi over for. Faktisk kan man fra den ene dag til den anden blive allergisk over for en ingrediens i et produkt, man har anvendt i årevis. Nogle af de største syndere ift. allergi i kosmetik er parfume og konserveringsmidler. Udvikler du allergi over for en sådan ingrediens, vil du forblive allergisk over for den hele livet.

Med den såkaldte ROAT-test kan du nemt selv teste, hvilket produkt du er allergisk over for.

Atopisk eksem

Når man taler om eksem, er det oftest atopisk eksem, der refereres til. Det er nemlig den mest almindelige form, også kaldet astmaeksem eller børneeksem. Den ledsages af en tilbøjelighed til allergi, dvs. en tilbøjelighed til at reagere overfølsomt på visse stoffer fra omgivelserne. Det er arveligt og ledsages ofte af tør hud, der skaller og klør.

De fleste børn vokser fra atopisk eksem, hvilket vil sige at deres eksemsymptomer forsvinder efter barndommen. Børn med atopisk hud vil dog generelt altid have mere følsom og tør hud. Disse børn er typisk mere tilbøjelige til at få vandvorter. Og de er også mere tilbøjelige til at få håndeksem senere i livet.

For ikke så længe siden opdagede forskere, at mange mennesker med atopisk eksem har et reduceret niveau af filaggrin i huden. Filaggrin er et protein, hvis vigtigste funktion er at holde på vandet i det øverste lag af huden (stratum corneum). Når dette lag udtørrer, skaller og klør huden.

Andre former for eksem

Udover førnævnte typer eksem findes der andre hudtilstande, der også kategoriseres som eksem, herunder: Klovneeksem (tørre læber), svømmerkløe og fodeksem (fodsvamp), håndeksem (tørre hænder), vintereksem (tør hud), varmeeksem (varmeudslæt), frisøreksem (tørre hænder) og soleksem (solallergi).

Eksem kan se ud på mange måder. Hvordan det præcist ser ud, og hvor på kroppen det forekommer, afhænger ofte af typen.

Normalt involverer eksem tør hud, der kan klø meget. Eksempletter er skællende, tørre og røde. Nogle gange vil der også forekomme knopper og blærer.

Akut eksem kan nogle gange være rødt og væskende på grund af blærer. Den kroniske, længerevarende variant er som regel tør og skællende. Atopisk eksem hos meget små børn forekommer ofte på kinderne og strækkesider af arme og ben; hos lidt ældre børn ses atopisk eksem ofte i albuebøjninger og knæhaser samt på håndled og ankler.

Uden nogen form for behandling bliver eksem nogle gange bedre af sig selv, andre gange forværres det. Der kan være en meget åbenlys grund til, at det pludselig forværres, eksempelvis hvis det sker i vinterperioden. Man ved også, at stress kan påvirke eksem.

Hos børn kan man sige, at eksemet afspejler barnets generelle tilstand. Så tandudvikling, influenza eller årstidsbestemte påvirkninger kan alle have en effekt. Men det gælder også sjove og spændende ting såsom Julemanden eller en fødselsdag!

Creme mod eksem

God hudpleje er vigtigt. Man kan reparere hudbarrieren ved at smøre huden ofte med en fed salve. Nogle gange kan begyndende eksempletter endda afhjælpes gennem brug af en sådan fed salve.

Medicinsk salve

Hvis du har røde, skællende pletter, er det sandsynligvis nødvendigt med medicin eller en salve mod eksem. Et velkendt eksempel på en salve mod eksem er hormonsalve.

Der findes andre behandlinger ud over hormonsalver. Din praktiserende læge eller hudlæge kan rådgive dig om disse.

Hormonsalve

Hormonsalver har et dårligt ry, formentlig på grund af ordet “hormon”. Men det er altså ikke kønshormoner, det refererer til. Hormonsalver eller kortikosteroider er afledt af et stof, der produceres naturligt i binyrerne. Disse salver har eksisteret i meget lang tid. Vi ved derfor præcis, hvilke bivirkninger de har, og hvordan man forebygger dem.

Noget, som mange undrer sig over, er, om hormonsalver kan give tyndere hud. Og ja, det kan de faktisk, hvis man påfører dem samme sted hver dag i månedsvis. For at undgå det anbefaler jeg altid, at man kun anvender hormonsalven nogle faste dage i ugen. Så for eksempel fire dage, hvor du smører salven på, og tre dage, hvor du ikke gør. Derefter trapper du langsomt ned, i takt med at eksempletterne forbedres.

Lysterapi mod eksem

Hos ældre børn eller voksne vælger lægerne nogle gange at behandle eksem med lysterapi. Det drejer sig om smalspektret UVB-lysterapi, som kan bruges både på hospitalet og derhjemme. UVB er en bestanddel af sollys, som har en rigtig god effekt på en række hudtilstande, såsom psoriasis og eksem. Lysterapi er på ingen måde det samme som at gå i solarie.