Meget ændrer sig i graviditeten – også huden. Faktisk går huden og graviditeten hånd i hånd. Vidste du, at…

1. Du kan få nye modermærker? Desuden kan eksisterende modermærker blive mørkere og tykkere.
2. Du får ekstra fyldigt hår, fordi du fælder mindre end normalt? Desværre falder disse “ekstra” hår af et par måneder efter graviditeten.
3. Hele din hud bliver mørkere? Især huden omkring brystvorterne og linjen fra navlen og ned. Denne linje er også kendt som en “pigmentstreg”.
4. Dine negle bliver blødere og mere skrøbelige i graviditeten?
5. Dine hænder ofte føles varme på grund af den øgede blodcirkulation i kroppen, og at du også får røde håndflader som følge heraf?
6. Nogle kvinder i graviditeten udvikler pigmentpletter i ansigtet eller på halsen? Dette er også kendt som en “graviditetsmaske”.
7. Nogle kvinder får unormal hårvækst? Især i ansigtet kan du få mere hårvækst, men nogle gange også på armene, benene og ryggen. De fleste af disse hår forsvinder igen omkring seks måneder efter fødslen.
8. Røde karsprængninger kan opstå i ansigtet og på halsen? Disse forsvinder normalt også igen efter graviditeten.
9. Omkring halvdelen af alle gravide kvinder har væskeansamlinger nær øjenlågene, i ansigtet og på armene eller benene? De er især tydelige, når man står op om morgenen, og så aftager de lidt i løbet af dagen. Årsagen til væskeansamlinger i fødder og ben skyldes sandsynligvis øget tryk i blodkarrene (på grund af den øgede blodmængde). Det vides ikke med sikkerhed, hvad der er årsag til hævelse i ansigtet i normal graviditet.
10. Strækmærker, eller “striae”, er den mest kendte og måske mest frygtede hudforandring?

Nogle af disse almene hudforandringer kræver en mere dybdegående forklaring, herunder strækmærker. Derudover kan huden forandre sig på endnu flere måder i graviditeten. For eksempel kan graviditeten påvirke en eller flere eksisterende hudsygdomme både negativt eller positivt. Men der findes også hudsygdomme, som udvikler sig specifikt i graviditeten.

Hvad er strækmærker?

Strækmærker, eller striae, opstår, når huden strækkes meget på kort tid. Det subkutane bindevæv, som består af kollagen og elastin, bliver så at sige trukket fra hinanden. Resultatet er ar. Striae begynder subkutant og bliver synlige på hudoverfladen efter et stykke tid. Desværre er der ikke meget, du kan gøre ved strækmærker på maven, brysterne eller lårene.

Hvorfor opstår strækmærker? Som sagt fordi din hud strækker sig. Faktisk kan huden ikke følge med, når din mave vokser. Og så revner bindevævet, som er det nederste lag af din hud. Du kan se det på dine strækmærker. Først er de lilla-røde. Med tiden bliver de lysere og mindre synlige, men de forsvinder aldrig helt.

Desværre findes der ingen mirakelkur mod strækmærker. Der findes ingen videnskabeligt dokumenterede produkter, der forebygger strækmærker, og der findes heller ingen behandling mod dem. I hvilken grad du udvikler strækmærker i graviditeten afhænger af en række faktorer. For eksempel er det mere sandsynligt, at du får strækmærker, hvis du er gravid i en ung alder eller har en mørk hudtype, og derudover spiller arvelig disposition også en rolle.

Pigmentforandringer i graviditeten ses ved en subtil, generel mørk misfarvning af huden. Områder, der allerede har mere pigment – såsom brystvorter, kønsorganer, armhuler og inderlår – kan også blive mørkere. Ofte bliver areola (området omkring brystvorterne) også en smule større, fordi den får en mørkere kant, også kaldet en sekundær areola. Disse pigmentforandringer opstår ofte meget tidligt i graviditeten og er ofte mere udtalte hos personer med mere pigment i huden. Efter fødslen forsvinder pigmentforandringerne langsomt igen.

Pigmentstreg

I andet trimester bliver den såkaldte “linea alba” (direkte oversat: “Hvid linje”) mørkere. Denne streg løber ned langs midten af din mave og hen over navlen. På grund af misfarvningen kaldes stregen i graviditeten “linea negra”, altså “sort linje”. Pigmentstregen kan være op til en centimeter bred og er især fremtrædende under navlen. Allerede et par uger efter fødslen bliver stregen lysere igen. I nogle tilfælde forbliver stregen altid synlig, mens den hos andre kvinder forsvinder helt igen.

Graviditetsmaske

En graviditetsmaske (medicinsk betegnelse: Melasma) forekommer regelmæssigt blandt gravide kvinder. Den opstår på grund af en kombination af disposition og en reaktion i huden på hormonelle forandringer. Hos kvinder er der altid “hormonsvingninger”, dvs. variationer i mængden af hormoner, uanset om man er gravid eller ej. Derfor kan en graviditetsmaske også opstå uden videre hos kvinder, der ikke er gravide. Den såkaldte maske består af uregelmæssige, brune pigmentpletter i ansigtet, som bliver mørkere efter solbadning.

Solbadning som gravid

Gravid i solen? Ligesom det gælder alle andre mennesker, er det vigtigt, at du beskytter dig godt mod solen med en pålidelig solcreme med en høj faktor. Nogle påstår, at hvis man smører sig godt nok ind, så kan man forhindre en graviditetsmaske. Det tror jeg personligt ikke på, for enten er man disponeret for en graviditetsmaske, eller også er man ikke. Men hvis man har en graviditetsmaske, er det meget vigtigt at smøre huden ekstra godt ind. For solen gør hurtigt de brune pletter endnu mørkere. Efter graviditeten forsvinder pletterne oftest af sig selv, men i nogle tilfælde forbliver graviditetsmasken synlig.

Som alle andre bør du desuden helt undgå den intense middagssol, gå med hat/kasket og anvende solcreme eller en dagcreme med solbeskyttelse. Du har ikke brug for en særlig solcreme som gravid. Bare vælg en med minimum en SPF faktor 30, og som du synes er rar at anvende, så du husker at smøre dig ofte (og nok!) ind.

Tør hud, eksem eller psoriasis – for mange kvinder kan disse hudlidelser faktisk blive meget bedre under graviditeten. Huden behøver altså ikke altid at blive negativt påvirket! Desværre kan graviditet dog også medføre, at førnævnte hudlidelser forværres voldsomt.

Eksem kan opstå tidligt i graviditeten, allerede i første eller andet trimester. Det viser sig som kløende, røde og skællende pletter eller knopper på huden. Nogle gange er det nok at smøre huden godt med en fed salve, men oftest er der brug for medicin eller en receptpligtig hormonsalve.

Huden i svangerskabet: Kløende hud

Uanset om du har moderat eller svær kløe i svangerskabet, så er kløende hud bare irriterende. Graviditetskløe kan have mange forskellige årsager. Nogle gange kan man nemt identificere det ved tør hud eller kløende knopper. Men andre gange klør huden, uden at der er noget at se. Der er meget at sige om graviditet og kløende hud:

Kløe med synligt udslæt

Kløende knopper kan opstå når som helst i graviditeten, men normalt først efter den fjerde måned. Kløen er intens og ledsages af hudfarvede knopper og sårskorper. Knopperne ses hovedsageligt på arme og ben, men nogle gange også på maven. De skader på ingen måde barnet, men er naturligvis meget generende for moderen. Behandling med medicinske salver kan hjælpe.

Noget andet, der kan forekomme – normalt kun under den første graviditet – er det kløende udslæt kaldet PUPPP: Pruritic Urticarial Papules and Plaques of Pregnancy. Udslettet optræder i tredje trimester. PUPPP starter næsten altid på maven, ofte i strækmærkerne. Det viser sig som nældefeberagtige områder med papler, der kan sprede sig til brysterne, lårene og armene. Paplerne opstår aldrig i ansigtet. Kort tid efter fødslen forsvinder udslettet igen.

Kløe uden synligt udslæt

Du kan også få graviditetskløe uden nogen abnormiteter i huden. Den mere følsomme, kløende hud i graviditeten skyldes den øgede blodtilførsel til huden. Mild kløe er normalt ikke noget at bekymre sig om, men hvis kløen bliver voldsom, er det en god ide at gå til lægen.

Faktisk kan alvorlig kløe være en indikation på en leverlidelse, nemlig problemer med galdeafløb. Galde produceres af leveren og transporteres til tarmen for at fordøje føde. Ved graviditetsbetinget kolestase er dræningen af galdesalte ringe, og det forårsager kløe. Det kan være farligt for dit barn, og derfor er det vigtigt at gå til lægen, også for at få taget blodprøver.

Ved så intens kløe er der ikke meget at se på selve huden, på nær de sår, skorper og knopper, som kan opstå af at kradse huden for meget. Denne form for kløe opstår i tredje trimester og ledsages nogle gange af gulsot: Gullig hud og øjenlåg og mørk urin. Kløen er meget intens og varer ved under hele graviditeten. Du kan endda opleve voldsomt kløende håndflader og fodsåler. En til to dage efter fødslen forsvinder det hele igen.

Udover strækmærker, pigmentforandringer og tør hud eller kløe er der en række andre hudforandringer, der kræver mere uddybning.

Bumser i graviditeten

Akne er en anden hudsygdom, som nogle gange forværres i graviditeten. Det skyldes de hormonelle forandringer i kroppen. Desværre er mulighederne for behandling færre, når man er gravid, hvorfor det er vigtigt at sætte sig ind i, hvilke produkter og midler der er tilladt at anvende i graviditeten.

Blærer på mave, arme og ben

Opstår der blærer på maven omkring navlen og derefter på arme og ben, så kan det være et tegn på den meget sjældne hudsygdom Herpes Gestationes. Den har intet at gøre med herpesvirus og kaldes ofte graviditets pemfigiod eller Pemphigoid Gestationes af hudlæger. Det er en autoimmun lidelse, hvilket vil sige at ens immunsystem producerer antistoffer mod dele af ens egen krop. Det, der er meget karakteristisk for denne tilstand, er fremkomsten af disse blærer. Det er vigtigt at gå til lægen, fordi der er en øget risiko for lav fødselsvægt eller for tidlig fødsel. Behandlingen vil normalt bestå af prednison.

Åreknuder

Du kan få åreknuder (varicer) i graviditeten på grund af øget tryk i venerne i benene samt svækkelse af bindevævet. Eftersom nogle af disse åreknuder gendannes spontant efter fødslen, giver det ikke mening at gennemgå tests under graviditeten. Desuden kan det tage op til seks måneder efter fødslen for åreknuderne at forsvinde.

I visse tilfælde – eksempelvis hvis du har et stående arbejde – kan det være rart at bede din læge om recept på kompressionsstrømper.